Forskningen på ”Afdeling for Æstetik og Kultur – Tværæstetiske Studier” retter sig overordnet mod den rolle æstetiske relationer (herunder ikke mindst i forbindelse med kunstværker) spiller i det moderne samfund – og mod hvordan “kulturen” er konstitueret og forandrer sig, blandt andet i sin rammesætning af det æstetiske. Herunder interesserer vi os også for hvorledes de enkelte kunstarter (litteratur, billedkunst, musik, drama, film etc.), eller bredere forstået, de enkelte “medialiteter” (tekst, billede, lyd, handling etc.), påvirker hinanden og på forskellig vis indgår i æstetikken og i kulturen. Alle disse processer begribes i deres historiske tilblivelse og forandring, men med hovedvægt på det nutidige samfund.

Genstandsområdet forandrer sig dermed hele tiden under indflydelse af nye medier, de kulturelle globaliseringstendenser og æstetikkens skiftende funktioner, både i den snævrere kultur og i den bredere samfundskulturelle forandring. I denne udvikling arbejder afdelingen sammen med de andre afdelinger og forskningsenheder ved Institut for Æstetiske Fag og ved Det Humanistiske Fakultet i Århus, og den deltager i forskningsprojekter med nationale og internationale samarbejdspartnere. På medarbejdernes hjemmesider kan man se hvilke forskningsområder de enkelte medarbejdere beskæftiger sig med (se: medarbejdere )

Forskningsområder
Forskningen er især koncentreret inden for følgende områder:

• Æstetikhistoriske og æstetikteoretiske studier, herunder kunstfilosofi og kunstteori
• Kulturteori og kulturhistorie, herunder især den moderne kulturs udvikling og indretning
• De enkelte kunstarters og “medialiteters” forhold til hinanden og til deres overordnede rammesættelser i kunsten, i kulturen, og som parthavere i det æstetiske. Herunder kunstartkomparative og såkaldte interartielle studier
• Analyse, fra enkeltværkniveau til overordnede kulturelle formationer, står i centrum for forskningsinteressen inden for alle de tematiske felter, og analyseteori og -metodologi udgør derfor et centralt, højt prioriteret forskningsområde.

Forskningen udføres af de fastansatte (lektorer, professor) og af forskere i tidsbegrænset ansættelse (adjunkter, forskningsadjunkter og ph.d.-stipendiater der i tre eller fire år arbejder med et individuelt projekt). Dele af forskningen finansieres af eksterne fonde og samarbejdspartnere. Andre dele finansieres af universitetets egne midler som en del af alle forskningsmedarbejderes almindelige arbejde. Forskningen formidles i danske og internationale publikationer, i foredrag ved videnskabelige konferencer i og uden for Danmark, i undervisningen og i populærbidrag ved foredrag, aviser og andre medier.

Forskningssammenhænge
Forskningen har forskellige perspektiver og indgår derfor i flere sammenhænge:

• Universitetsinitiativer: både ved Institut for Æstetiske Fag og ved Det Humanistiske Fakultet arbejder forskerne i grupper på tværs af fagene. Der arbejdes i temagrupper om fx globalisering, videnssamfundet, performativitet, oplevelseskultur, rum og æstetik, stil og meget andet.
• Andre projekter: en del af forskningen udføres som individuelle projekter, måske finansieret udefra i kortere eller længere tid, eller som medlemmer af danske eller internationale projektgrupper og i forbindelse med udgivelser. Afdelingen er eksempelvis sæde for et internordisk forskningsprojekt om “Æstetikkens grænser”, ligesom en række af afdelingens medarbejdere tager aktivt del i “Nordic Society of Aesthetics” og publikationen af dettes internationale tidsskrift The Nordic Journal of Aesthetics .
• Arbejdspapirer: dele af afdelingens forskning publiceres øjeblikkeligt i skriftrækken A.C.T.S., som kan rekvireres gratis på afdelingen.
• Undervisning: et vigtigt formål for universitetsforskningen er at udvikle undervisningens indhold og former, så de studerende altid modtager undervisning i emner og på et niveau der afspejler den viden som den nationale og internationale forskning arbejder med. Nye, reviderede discipliner i afdelingens uddannelser udspringer derfor oftest af forskydninger og overvejelser i forbindelse med forskningens resultater. De oprindelige “basisdiscipliner” inden for de enkelte kunstarter er således afløst af “tværmediale” laboratorier, hvori den komparative analyse af kunstarter og medialiteter er vægtet stærkere. Undervisningsdisciplinen “feltstudium”, hvori de studerende opholder sig i praktik uden for universitetet og efterfølgende bearbejder og analyserer erfaringerne herfra, er en vigtig del af den måde hvorpå forskningen anvendes direkte i praksis.
• Anden formidling: formidlingen af forskningen uden for universitetsundervisningen foregår i lærebøger til ungdomsuddannelser, efteruddannelse af lærere, arbejdet med bibliotekspublikationer, foredrag, anmeldelser og ministerielle råd og udvalg.